
THOMAS DUDZINSKI
Thomas Dudzinski lader sig inspirere af alt, hvad han sanser. Han scanner altid sine omgivelser ubevidst, får altid en lind strøm af ideer - og nogle af dem tager form i samarbejde med Zone Denmark. Udfordringen er at udvælge og udvikle de rigtige ideer, som kan blive til de stringente minimalistiske linjer, der kendetegner hans design. Design, der udfordrer materialer, produkter og menneskers adfærd - i al deres enkelhed.

NED MED VANETÆNKNINGEN!
Thomas Dudzinski suger hele tiden nye indtryk til sig. Det ene øjeblik lader han sine fingre fornemme materialiteten af kruset i sine hænder. I det næste dvæler hans blik ved en bordlampe i den anden ende af rummet. Han har travlt med at arbejde.
Thomas Dudzinski lader sig inspirere af alt, hvad han sanser. Han scanner sine omgivelser ubevidst og opsamler en lind strøm af ideer - og nogle af dem tager form i samarbejde med Zone Denmark.
“Jeg henter inspiration i bybilledet, på caféer, på rejser, på internettet – overalt, hvor kreative mennesker sætter deres præg. Dufte, lyde og lys er også effektive katalysatorer. Jeg har ofte travlt med at skitsere for at holde min hjerne aktiv og lade ideerne udfolde sig i mit baghoved. Det er utroligt, hvor meget underbevidstheden hjælper dig.
Den svære del af processen er at gribe den rigtige idé og pleje dens styrke og volumen. Det handler om at finde ind til sagens kerne og udtrykke den klart og forståeligt”, siger Thomas Dudzinski betaget.
“For mig handler det om at kombinere æstetik med funktion. Jeg er helt klart til den meget skandinaviske og minimalistiske tilgang. Væk med udsmykningen! Lad de rene linjer tale deres eget klare sprog”, erklærer han.
Thomas Dudzinski har udviklet sit talent hos den anerkendte australske designer Charles Wilson. Han elsker at udfordre sig selv ved at skabe design, der giver brugeren en enestående oplevelse. Det gør han bl.a. ved at bryde med vaner og designkonventioner, eksperimentere med materialer og udtænke nye produktionsmetoder.